Kappl - det hele for det halve

"Få det hele til det halve" er et udtryk vi før har brugt, men som stadig med rette kan bruges. Prisniveauet er næsten halveret i forhold til nabobyen - skisportsgiganten Ischgl. Kappl er rigtig hyggelig. Et godt skiområde, gode hoteller/pensioner og en by som mange danskere elsker og drager til, hver eneste vinter.

Det er et rigtig godt område for familier med børn. Med Sunny Mountain Fun-Park for de mindste og et overskueligt pisteområde for de lidt ældre. Er man til mere ski end Kappl kan tilbyde, ligger Ischgl kun 10 minutter med bus derfra og man bor stadig i den mest gæstfrie og hyggelige by man kan tænke sig.

"Sunny Mountains-området", som byder på ideelle forhold for de små og deres forældre, er en kærkommen nyhed i Kappl. Her ligger skiskolen, ski-legeplads, skikarrusel og meget mere. Der er ski-rullebånd for de helt små. Der er gæste-børnehave, restaurant, bar m.m. Lette pister finder man lige i nærheden og meget tæt på stoleliften, som fører op i Kappl's dejlige skiområde. Området byder på ca. 45 km. pister og fantastiske off-piste muligheder, for de "rigtigt seje".


Fakta om Kappl

Antal pister i Kappl  Antal lifter i Kappl
 20 km.  15 km.  5 km.  1 stk.  3 stk.  8 stk.


Langrend i Kappl

Selv om ikke mange skænker det en tanke kan vi faktisk også tilbyde rigtigt godt langrend i Paznauntal. Det er en overset sportsgren vil nogle måske mene. I Ischgl/Galtür området er der faktisk ikke færre end 6 løjper og i alt 32 km.  langrends spor.

 

Det er:

Ostloipe 8.7 km.

Anschlussloipe-Ischgl  5.2 km.

West loipe  6.6 km.

Bielerhöhe-loipe 8.15 km.

Jamtal-loipe  5.0 km.

Zeinis-loipe  4.5 km.

 

 

Har man eget udstyr tager man naturligvis det med hvis man har tid( fra det alpine-skiløb) og lyst til at prøve denne form for skiløb. Har man lejet ski hos vores  ”Siegle-Sport” i Kappl kan man gratis bytte sine alpine ski til langrends-udstyr for en dag eller mere.

Man tager skibussen (gratis) fra Kappl via Ischgl Florianplatz til Galtür hvor de mange løjper udgår fra. Vi har selv kendskab til en enkelt tur som kan anbefales. Vi tog bussen til Galtür og overfor byens bagerforretning starter løjpen tilbage mod Ischgl. Den er 5,2 km.lang og har en samlet faldhøjde på 110 m. Det er en smuk tur langs floden og skov tilbage til Ischgl forbi de små byer Tschaffein,Valzur og Mathon. Det tog os lidt over 1 time i stille og roligt tempo.

Man kan jo også tage en halv-dag, og skifte til alpinski når man er tilbage i Ischgl. Man kommer tilbage til Ischgl  meget tæt på Silvretta-banen.